Eva Tind. Fotograf: Sacha Maric
Eva Tind. Fotograf: Sacha Maric

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
125 kr.
Lokalitet
Glasmuseet Ebeltoft
Strandvejen 8
8400 Ebeltoft
Arrangører
BMA, Maltfabrikken i Ebeltoft, Glasmuseet Ebeltoft
Målgruppe
For voksne
Foredrag & debat

Ord om onsdagen / Eva Tind: "Kvinden der samlede verden"

26.10.22
Mød Eva Tind, forfatteren bag den biografiske roman, ”Kvinden der samlede verden”, i et spændende foredrag om en unik videnskabskvinde.

’Kvinden der samlede verden’ er Eva Tinds anmelderroste biografiske roman om den danske zoolog Marie Hammer (1907-2002), der igennem 40 år rejser jorden rundt - ene kvinde med ét formål: Hun vil bevise, at verdens kontinenter på et tidspunkt har været forenede. 

Eva Tind tager os med ind i Marie Hammers enestående liv. Hun deltager i Knud Rasmussens 7. Thule-ekspedition i 1932, rejser midler til månedlange ekspeditioner og skriver sin doktordisputats hjemme fra køkkenbordet med fire børn omkring sig som ulønnet forsker. 

Det er en fortælling om en kvinde, der både insisterer på at følge sine ambitioner og drømme i en mandsdomineret verden og på at opretholde et familieliv. 

Først 30 år efter sin første ekspedition ændrer Marie Hammer verdenshistorien. I kraft af sine vedholdende bestræbelser lykkes det hende at samle verden. Men samtidig må hun erkende, at familien i hendes fravær har slået sprækker. 

Glæd dig til et spændende foredrag om en unik videnskabskvinde med rig mulighed for spørgsmål fra publikum!  

Billetprisen inkluderer adgang til museet og et glas vin i pausen. 

Dørene åbner kl. 18.30 

Arrangeret i samarbejde med Glasmuseet Ebeltoft.