Pexels
Pexels

Om dette arrangement

Tid
14:30 - 16:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Havestuen
Målgruppe
For voksne
Foredrag & debat

Er det sundt at læse?

26.09.22
Med udgangspunkt i sit eget liv og faglige baggrund som bibliotekar, vil Thorkild Holm Pedersen stille skarpt på vigtigheden af at læse, hvad læsning betyder for os mentalt, samt hvad læsning kan bruges til i forhold til depression og demens.

Hvis svaret på "Er det sundt at læse?" er et "ja", så er det oplagt at stille spørgsmålet "Er det usundt ikke at læse?" - så det gør Thorkild ved dette foredrag. 

Han vil også komme ind på krimigenrens mentale betydning, og der vil være tid til dialog og snak på kryds og tværs.  

Thorkild Holm Pedersen er måske en af de bibliotekarer i landet, som har været længst omkring:  

Uddannet bibliotekar i 1975; børnebibliotekar ved Stadsbiblioteket i Lyngby; vikariat som bogbusbibliotekar i Holstebro; børne- og bogbusbibliotekar i Kjellerup; bibliotekar i Mønsted (med kalkgruberne); leder af bogbusafdelingen i Silkeborg; bibliotekar ved Den Nordiske Folkehøjskole og Nordens Folkelige Akademi (et nordisk center for folkeoplysning og voksenundervisning under Nordisk Ministerråd); leder af biblioteket i Egebjerg Kommune (mellem Fåborg og Svendborg); fiskeribibliotekar ved Nordsøcentret; leder af biblioteket i Støvring Kommune; bevidst arbejdsfri et par år for at passe vores lille ny; vikariat som bibliotekschef i Rødovre Kommune; - samt senest, fra 2000 til 2012, bibliotekschef i Frederikshavn Kommune. 

I dag arbejder Thorkild Holm Pedersen som frivillig ved Ebeltoft Byhistoriske Arkiv på Maltfabrikken i Ebeltoft. 

Arrangeret af BMA – Bibliotek, Museum, Arkiv.