Christian Jungersen. Fotograf: Petra Kleis
Christian Jungersen. Fotograf: Petra Kleis

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
50 kr.
Lokalitet
Hornslet Sognegård
8543 Hornslet
Arrangører
Biblioteket i Hornslet, Hornslet Kirke
Målgruppe
For voksne
Foredrag & debat

Christian Jungersen: Du kan alt

22.02.22
Mød forfatteren Christian Jungersen, der gennem mere end 20 år har udgivet romaner, der tager hul på livets store spørgsmål.

Den aktuelle roman “Du kan alt” er en eksplosion af en roman om ti omtumlede år i Pers liv og en bog, der stiller spørgsmålet: Kan vi skabe et nyt liv, den dag det bliver nødvendigt? Kan vi gøre det igen og igen? Og hvad koster det?  

Hør Christian Jungersen fortælle om romanen og hvilke tanker og undersøgelser han har haft og gjort i forbindelse med den. 

Med "Du kan alt” er Christian Jungersen tilbage med en ny, stor samtidsroman. På et luksuriøst balinesisk resort, i baren på taget af et femstjernet hotel i Rio de Janeiro, en udslusningspension for ungdomskriminelle, et fængsel i Iran for politiske modstandere, den lille sjællandske by Krummerup og Assistens Kirkegård om natten.

Da Pers søn flytter hjemmefra, og hans kone vil skilles fra ham - efter 22 års ægteskab, siger Per sit job op for at blive selvstændig. Han vil udnytte sin nye frihed, han vil opbygge en virksomhed inden for terapi og coaching, og han vil vise sine medmennesker en ny måde at leve på. Per vil alt - han siger ja til livet og inviterer en tidligere kriminel til at bo hos sig i en lille lejlighed på Vesterbro, han møder den karismatiske Simin og bliver involveret i et drama omkring det iranske eksilmiljø i Danmark. Der brænder en ild i Per, og så begynder det en dag også at brænde rundt om ham. 

Christian Jungersen debuterede i 1999 med romanen Krat og har siden udgivet Undtagelsen i 2004 og Du forsvinder 2012. De to sidste er begge filmatiseret. 

Arrangeret i samarbejde med Hornslet Kirke.