Hornslet Station
Hornslet Station

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 11:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Mødested: P-pladsen bag Hornslet Station
Målgruppe
For alle
Andet

Byvandring: Dyk ned i din by

25.06.22
Tag familien med på vandring i Hornslet!

Vi bevæger os rundt i byen og hører historier om steder og bygninger.

Vi udforsker nogle af byens bygninger, hører om byens forandring fra landsby til stationsby, zoomer ind på steders forandring i det hele taget og oplever velkendte byrum på en ny måde. 

Hornslet er en gammel by, som har ændret sig meget gennem tiden – og den forandrer sig fortsat. Nogle af de gamle bygninger bevares. Andre bygges om. Andre igen rives ned. Nye og gamle huse ligger side om side. Midt i det hele findes der tomme grunde. Og der drømmes, planlægges og bygges nyt.

Vandringen handler om, hvordan byen forandrer sig. Om hvad der var i byen, da Hornslet var en lille landsby. Om hvad der skete, da jernbanen kom til byen i slutningen af 1800- tallet. Og om, hvad der sker og planlægges i dag.

Vandringen er tilrettelagt af byvandrer Pernille Helberg Stentoft i samarbejde med Rosenholm Egnsarkiv og Foreningen Kulturgrunden.

For både børn og voksne (fra 9 år)

Mødested: P-pladsen bag Hornslet Station